Brian og Stefan for evigt

Brian vokser op på en rideskole med sin mor Marianne. Brian er enebarn, Marianne er alenemor, og de har masser af værelser, så da Marianne begynder at miste rideelever til et stutteri i nabobyen, beslutter hun sig for at tage et plejebarn ind. En forsømt skabning ved navn Stefan.

Brian og Stefan kommer til at elske hinanden langt ind i tilværelsens latterlige kostume. De sover i den samme køjeseng, og der er ingen grænser mellem dem, de er hinandens brødre og kærester, de bliver unge og voksne sammen, de elsker begge dyr, og de leger sammen som to dumme hunde. Især for Stefan bliver drømmen om at være hund længselsfuld alvor: Han sparer sammen til en hundedragt af ægte hundehuder med pels og snudeskaft. Men Brian tør ikke holde Stefan i hånden på gaden, han er bange for vold og udskamning og bange for at give sig hen til det hundede – for når først man bekender sig som dyr, så er fanden løs. Og en dag kommer Stefan ikke tilbage.