Hævnen er sød og stinker af fisk (Møgmis, #1)

Alle har brug for nogen at skyde skylden på. Det er faktisk derfor, de fleste voksne får børn. Hvis de voksne er betænksomme, får de flere børn, som så kan skyde skylden på hinanden.

Stakkels Sivert! For Siverts forældre var ikke betænksomme. De fik nemlig kun Sivert. Som fik skylden for al ting helt alene. Det meste var berettiget. Men alligevel. Sivert fik hverken en lillebror eller lillesøster. Han måtte nøjes med en kat. Men måske var det heller ikke helt skidt! For en kat kan ikke sladre og gøre gengæld, hvis man giver den skylden for noget. Eller kan den?

Sivert var faktisk glad for Møgmis. I hvert fald i cirka 5 minutter, hvor den hed Puttegøj-Ronaldo. Men så kom Møgmis til at tage fejl af Siverts seng og kattebakken - og så var det slut med Puttegøj-Ronaldo og goddag til Møgmis.

Møgmis vil tage hævn og få Sivert ud af verden. Helst helt af planeten. Men Sivert er en klog dreng, der ved, at man ikke må lege midt på vejen, uanset hvor mange gange Møgmis triller hans fodbold derud. Men Møgmis giver ikke op. Mest fordi Møgmis i smug elsker Sivert. Eller i hvert fald elsker at hade Sivert.